Om Rødvig Badelaug

Foreningens formål er at tilvejebringe gode faciliteter for badning hele året ved Rødvig til gavn for foreningens medlemmer.

Vi er en åben forening. Gæster, foreninger og virksomheder er velkomne til at få adgang til saunaen mod betaling. Læs mere om vilkår, betingelser og priser under gæster og leje af sauna.

Vores historie:
En initiativgruppe afholdte den første stiftende generalforsamling i foråret 2018. Herefter startede en lang proces med at indhente myndighedstilladelse til at etablere en sauna i Krovigen og få søgt fonde og sponsorater til finansiering af saunaen. Tilladelse skulle indhentes hos Stevns Kommune og hos Kystdirektoratet. Der blev givet tilladelse til en mobil sauna og beskedne kvadratmeter til omklædningsfaciliteter.

Foråret 2022 blev saunaen hejst på plads. Der blev etableret strøm, bygget omklædningsfaciliteter. Containeren blev beklædt, hvilket var et krav fra
Kystdirektoratet. Og ihærdige medlemmer stod efterfølgende for maling af saunaen. Den 1. oktober 2022 holdt vi åbningsceremoni. Snoren blev klippet. Propperne sprang. Saunaen tændt. Vi havde endelig fået vores sauna.

Næste skridt er at få etableret en fast bro året rundt. Bestyrelsen er i dialog med Stevns kommune, og der arbejdes  med brodesign, økonomi og finansiering.